Skip to main content Skip to footer

El-bas/Rytmisk kontrabas

El-bas
Hvadenten man vælger el-bas eller kontrabas er det den samme rolle disse instrumenter spiller i rytmisk musik. Det er bassen der danner bunden i et hvert orkester, og den bruges i alle genrer indenfor den rytmiske musik: rock, jazz, pop, soul og funk mm..
Bassen er en del af 'rytmegruppen' og sørger for en solid bund sammen med trommer, keyboard og guitar. Som regel er bassens rolle forholdsvis simpel, men har en meget stor betydning for et bands samlede udtryk.
Af og til hører man også bassen spille i et højere register, og nogen gange endda som det instrument der spiller mere melodiagtigt.
Som bassist er det vigtigt at man starter i et band. Bassen er skabt til musikalsk og socialt samvær med andre. Sammenspilsgrupper oprettes gennem musikskolen med en lærer tilknyttet. 
Man har mulighed for at leje en minibas, en bas i fuld størrelse eller en kontrabas gennem musikskolen.


Alle instrumental og sangelever starter på hold af 2-6 elever

Eleverne introduceres til instrumentet og musikkens grundelementer.

Efter et par år med holdundervisning kan eleven søge videre fordybelse, og ansøge om at gå til soloundervisning.

Hvis du er over 25år gammel, kan du også gå til instrumentalundervisning. Prisen på dette er højere. Se priser på hjemmesiden.