Gå til hovedindhold

I samarbejde med FOF

Ungdomsskolen udbyder enkelte hold i samarbejde med FOF. Holdene er stadig gratis for dig, der er mellem 12 og 18 år og bor i Greve Kommune. Dog skal du være opmærksom på, at der er deltagere på holdene i alle aldre.

Indhold

    For dig mellem 12 og 18 år

    Få færdigheder for livet i denne café, hvor flere generationer mødes for at strikke eller hækle. Caféen henvender sig til dig, der skal have hjælp til at komme i gang, dig der har svært ved at tyde en opskrift og dig, der ikke kan montere det færdige strikke- og hæklearbejde. Men pas på – du kan blive "bidt af garn"!

    For dig mellem 12 og 18 år

    Yoga er for alle – håndværkere, skrankepaver og andet godtfolk. Vi kan alle, uanset kropsbygning og fysisk form, genkende ømhed og stivhed i kroppen, i lænden, ryggen, skuldre, nakke. Kroppen er kompleks, men her råder vi bod på det og tager fat i helheden, balancen, styrken og smidigheden. Det bliver ikke nødvendigvis en dans på roser, men vi fokuserer på den gode oplevelse. Oplevelser er personlige, og det vil din også blive. Du skal bare give dig tiden til selvforkælelse.

    KaYoga – Yoga der giver styrke, stræk og smidighed, og som er for alle.

    For dig mellem 12 og 18 år

    Her vil du møde en palet af forskellige yoga traditioner. Vi kombinerer de klassiske yogastillinger med blide sanselige bevægelser sammensat i et meditativt flow, der bringer indre harmoni - drysset med temaer fra yogafilosofien. Du vil i et trygt miljø få mulighed for at lege med og blive inspireret af yoga stillinger der udfordrer balancen, løfter energien, og skaber styrke og mobilitet i muskler og led. Vi afrunder hver gang med blide stræk, der afbalancerer nervesystemet og inviterer til at stilne sindet som forberedelse til den afsluttende savasana/afspænding.

    Sidst opdateret: 25. november 2021

    Kontakt

    Greve Kultur-Base

    Gersager Allé 1, 2670 Greve

     

    Telefon: 43 97 35 20

    Email: grevekulturbase@greve.dk