Gå til hovedindhold

Knallert og Færdselsrelateret førstehjælp

Her kan du se Ungdomsskolens hold til at tage knallertkørekort samt til vores færdselsrelaterede førstehjælp. Klik ude i menuen til venstre for at vælge.

Indhold

    Obs. Knallertkørekortet koster 510 kr. - Løbende tilmelding

    Det er ulovligt at køre knallert uden kørekort!
    Hvis du vil være 100 % sikker på at have dit knallertkørekort den dag du fylder 15 år, skal du tilmelde dig senest 6 måneder før,
    du fylder 15 år. Du tilmelder dig på venteliste til et knallerthold mandag/onsdag eller tirsdag/torsdag. Du må gerne tilmelde dig
    på begge ventelister.
    Vi starter hold med jævne mellemrum, over hele skoleåret.
    Ca. en måned før du skal starte, vil du modtage besked om starttidspunkt og betaling. Knallert, styrthjelm og kørevest låner du
    af os.

    Inden du kan gå i gang med at tage selve kørekortet, skal du først igennem otte lektioner med færdselsrelateret førstehjælp.
    Førstehjælpen vil blive afviklet over en til to hverdagsaftener eller på én gang en lørdag.
    Herefter skal du have 30 lektioner knallertundervisning. De er fordelt på to dage om ugen over ca. fem uger med afsluttende
    teori- og køreprøve.

    Du skal være forberedt på, at der udover den normale undervisning kan forekomme undervisning i en til to dage i weekenderne under selve knallertkurset.

    Du må ikke være fraværende til undervisningen.
    Venteliste mandage/onsdage kl. 17.00-20.30, Basen
    Venteliste tirsdage/torsdage kl. 17.00-20.30, Basen

    Obs. Pris 400 kr.

    Alle, der vil have kørekort til bil/motorcykel, skal have gennemført et kursus i Færdselsrelateret Førstehjælp inden for det sidste år. Vi tilbyder at du kan deltage på vores hold "Færdselsrelateret Førstehjælp for unge knallertførere", hvilke giver fuld merit og som kan bruges til erhvervelse af kørekort til bil og motorcykel 1 år frem fra kursusdagen.

    Kurserne omfatter 8 timer undervisning indeholdende førstehjælp i basal genoplivning (4 timer) og færdselsrelateret førstehjælp målrettet unge knallertførere (4 timer).

    Når du har gennemgået dette 8 timers kursus - med tilfredsstillende resultat - udstedes et bevis, som du skal bruge, når du søger om at få et kørekort til bil eller motorcykel. Kurset er kun for 16½-18årige og der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

    Sidst opdateret: 25. november 2021

    Kontakt

    Greve Kultur-Base

    Gersager Allé 1, 2670 Greve

     

    Telefon: 43 97 35 20

    Email: grevekulturbase@greve.dk