Gå til hovedindhold

Sproghold

Her finder du alle ungdomsskolens sproghold

Indhold

    For dig der går i 6. eller 7. klasse

    Vil du gerne blive bedre til dansk i skolen? Dette hold er for dig, som føler du godt kunne bruge noget ekstra træning og som synes, at dansk er lidt svært. Vi kigger i fællesskab på netop de ting holdet oplever problemer med og finder i fællesskab frem til at kunne navigere hensigtsmæssigt i det danske til tider udfordrende sprog. Vi træner blandt andet læsning, skrivning, stavning, grammatik, tegnsætning og en masse andet.

    For dig der går i 6. eller 7. klasse

    For dig, der har brug for ekstra øvelse i engelsk skriftligt og mundtligt. Vi læser tekster, hvor alle kan være med. Undervisningen varierer med fokus på mundtligt engelsk og den grammatiske del. I den mundtlige undervisning øves oplæsning, tale og forståelse. I den grammatiske del gennemgår vi de primære grundregler, og gennem små skriftlige opgaver bliver disse grundregler taget i brug og øvet. Der er også plads til film, spil og leg i undervisningen. Ydermere er det muligt at få hjælp til lektierne fra skolen.

    For dig der går i 8. eller 9. klasse

    For dig, der har brug for ekstra øvelse i engelsk skriftligt og mundtligt. Vi læser tekster, hvor alle kan være med. Undervisningen varierer med fokus på mundtligt engelsk og den grammatiske del. I den mundtlige undervisning øves oplæsning, tale og forståelse. I den grammatiske del gennemgår vi de primære grundregler, og gennem små skriftlige opgaver bliver disse grundregler taget i brug og øvet. Der er også plads til film, spil og leg i undervisningen. Ydermere er det muligt at få hjælp til lektierne fra skolen. Der er på dette hold fokus på, at du nærmer dig afgangsprøven i 9. klasse.

    For dig der går i 6.-8. klasse

    For dig, der har brug for ekstra øvelse i engelsk skriftligt og mundtligt. Vi læser tekster, hvor alle kan være med. Undervisningen varierer med fokus på mundtligt engelsk og den grammatiske del. I den mundtlige undervisning øves oplæsning, tale og forståelse. I den grammatiske del gennemgår vi de primære grundregler, og gennem små skriftlige opgaver bliver disse grundregler taget i brug og øvet. Der er også plads til film, spil og leg i undervisningen. Ydermere er det muligt at få hjælp til lektierne fra skolen.

    For dig mellem 12 og 18 år

    Tilmeld dig Fransk på Greve Ungdomsskole. Her bruger vi bøger, lytte-øvelser, videoer og spil, for at få et godt fundament til et af de smukkeste sprog i verden. Ha’ en dialog med din sidekammerat på fransk. Skriv en besked til din makker på fransk og få et svar, du forstår. Hvad med, at se en fransk film, høre musik eller lære at lave en fransk ret?

    For dig mellem 12 og 18 år

    Du kan vælge fransk (FSA) i Greve Ungdomsskole. Efter 3 år med franskundervisning, kan vi indstille dig til afgangsprøven. Efter prøven vil din karakter kunne overføres til dit folkeskolebevis. Dermed kan du vælge fransk på fortsætter-niveau på gymnasium eller handelsskole. Du skal regne med hjemmearbejde til undervisningen. Fra september til juni er der en fast ugentlig undervisningsdag. Herudover kan der 1 - 2 gange i skoleåret evt. arrangeres en sprogweekend, hvor I arbejder med det franske sprog på en helt anden måde.

    For dig mellem 12 og 18 år.

    Vi ser på både på den japanske kultur og det japanske sprog. Vi skal lære at tale sproget, vi skal skrive nogle af alle de flotte japanske tegn og samtidig skal vi udforske den super interessante japanske kultur.

    For dig mellem 12 og 18 år.

    Vil du gerne blive bedre til japansk og lære mere om den japanske kultur? Vi går mere i dybden på både på den japanske kultur og det japanske sprog.

    For dig mellem 12 og 18 år.

    Faktisk er kinesisk ikke ret svært. På dette hold skal du både lære om det kinesiske sprog og den kinesiske kultur. Du kommer til at lære nyttige kinesiske fraser og skrive skrifttegn. Vi skal også lære om den kinesisk kultur lige fra traditioner, kinesiske stjernetegn til kinesiske popstjerner. Et par gange laver vi måske også kinesisk mad og prøver kræfter med at spise med spisepinde.

    For dig mellem 12 og 18 år.

    Vil du gerne lære mere om K-poppens land eller er du bare interesseret i finurlige og udfordrende sprog?

    På Koreansk får du muligheden for at prøve kræfter med sproget helt fra bunden, så der er plads til alle.

    Du kommer til at lære koreansk hverdagstale og grammatik, at læse koreansk højt, og samtidig ser vi på kulturen, musikken og folket.

    For dig mellem 12 og 18 år.

    Sum, es, est, sumus, estis, sunt

    Her kan du lære det klassiske sprog latin. Du vil få et stort ordforråd, som du kan bruge til din kommende uddannelse. Især hvis du vil læse spansk eller italiensk eller få en dybere forståelse for, hvordan grammatikken generelt hænger sammen. Det er også en fordel, hvis du vil læse videre til tandlæge, tandlægeassistent, retsmediciner, læge eller bare vil rende rundt og blære dig :-)

    For dig mellem 12 og 18 år

    Er du nysgerrig på at lære spansk og lære om spansk kultur? Så meld dig til spansk her på Ungdomsskolen hvor vi stille og roligt lærer en masse spanske ord og små samtaler. Vi lærer gennem leg og spil, små opgaver, sange, film og laver selvfølgelig også spansk mad et par gange.

    For dig mellem 12 og 18 år

    Hvis du allerede har gået til spansk eller har kendskab til spansk og har lyst til at lære mere, så er dette hold også for dig. Vi læser tekster af stigende sværhedsgrad og taler ud fra dem. I lærer at præsentere jer selv på spansk, have samtaler mm.

    Vi ser også film og vil også et par gange lave spansk mad

    For dig der mellem 12 og 18. år

    Vil du gerne lære et sprog, der er lidt anderledes, end det du n ormalt møder i skolen, så skal du melde dig på det her hold. Du lærer først og fremmest de russiske bogstaver og at udtale russisk. Allerede når du kan bogstaverne, kan du orientere dig, når du er på rejse. Du lærer at præsentere dig selv og bruge forske llige høflighedsfraser. Du lærer at stille simple spørgsmål om hvem, hvad og hvor og svare på dem. Du lærer også at fortælle, hvad du kan lide at lave i din fritid. Efter sæsonen kan du bruge de mest almindelige høflighedsfraser og den overordnede grammatik. På holdet lærer du samtidig om den russiske kultur.

    For dig mellem 12 og 18 år.

    Dette hold er tyrkisk som fremmedsprog eller til brug på ferie. Vil du gerne lære tyrkisk, eller er du bare interesseret i finurlige og udfordrende sprog? På tyrkisk får du muligheden for at prøve kræfter med sproget helt fra bunden, så der er plads til alle. Du kommer til at lære tyrkisk hverdagstale og grammatik. Samtidig ser vi på kulturen, historien, maden, musikken og folket.

    For dig mellem 12 og 18 år

    Synes du også, at tysk er et svært sprog og at grammatikken kan være forvirrende? Her får du hjælp ved at lære nogle få, men helt grundlæggende regler, som hele sproget bygger på. Vi øver det tyske sprog på meget sjovere måder end i skolen. I den mundtlige undervisning øves oplæsning, snak og forståelse samt udtale. I den grammatiske del gennemgår vi de primære grundregler, og gennem små skriftlige opgaver bliver disse grundregler taget i brug og øvet. Der er også plads til film, spil og leg i undervisningen. Ydermere er det muligt at få hjælp til lektierne fra skolen.

    Sidst opdateret: 25. november 2021

    Kontakt

    Greve Kultur-Base

    Gersager Allé 1, 2670 Greve

     

    Telefon: 43 97 35 20

    Email: grevekulturbase@greve.dk